Sommeren er på papiret forbi. De fleste har afholdt ferie, og er nu tilbage i hverdagens hamsterhjul med alle dens tilhørende forpligtelser og gøremål.
Ferietid betød tid til dig selv. Tid til at tage tingene som de kom. Tid til pauser. Pauser hvor du kunne nyde stilheden, maden, naturen eller en god bog. Pauser hvor du, formentlig uden at tænke over det, kom helt ned i tempo og havde dage, hvor du ingen dagsorden satte. Og hvor du mærkede, at det gjorde dig godt!
Når hverdagen vender tilbage, er det ofte denne tilstand af at ”gå på pause”, som de fleste er kede af at skulle slippe – og som kan gøre det trægt og surt at starte op igen.
I dette indlæg vil jeg slå et slag for vigtigheden af at fastholde den mentale pause i hverdagen. En pause, hvor du nulstiller dig selv og samler ny energi – præcis som i ferien. Og rent faktisk kan denne lille pause have afgørende betydning for din sundhed, både fysisk og mentalt! Er du stressramt, er det ligefrem helt afgørende, at du prioriterer mental afslapning – og hånden på hjertet, hvis du lever under de moderne livsvilkår, og især hvis du bor i byen, så er du formentlig mere eller mindre i en permanent stresstilstand!
Når en almindelig stressreaktion går hen og bliver en længerevarende kronisk stresstilstand, så øges niveauet af stresshormoner, og det er bl.a. det, der frembringer uhensigtsmæssige stresssymptomer som hovedpine, tics, hukommelsesbesvær, maveproblemer eller søvnforstyrrelser. Din krop og din hjerne tager reelt skade af at være i denne tilstand, og den permanente stresstilstand vil gradvist nedslide kroppens udholdenhed. Til sidst vil kroppen være så vant til at være i alarmberedskab, at den har ”glemt” hvordan det føles at være afslappet – den skal ganske enkelt lære det igen.
Daglig mental afslapning kan forebygge stress. Og er du allerede stressramt, så er bevidste mentale pauser en måde at lære kroppen at give slip og reducere niveauet af stresshormoner.
At kunne slappe af og ”lukke af” for verdenen har også en positiv effekt på din modstandskraft overfor sygdomme. Derfor er du typisk også mere sårbar overfor infektioner, når du er stresset.
Det er de færreste mennesker, der dagligt og bevidst skaber tid til at gå ind i sig selv og lukker verden ude for en stund. Tværtimod griber de fleste mennesker i dag mobiltelefonen, når der opstår et frirum i dagens program. Men hvorfor egentlig ikke tillade sig selv at koble lidt ud ind imellem? Ofte er det et spørgsmål om prioritering. Følelsen eller opfattelsen af, at ”det er der ikke tid til i hverdagen”. Eller ren og skær forglemmelse, når du står midt i alt det andet vigtige. Men hvis det er tilfældet, så er der måske netop behov for at prioritere pausen, for så er en usund stresstilstand nok allerede aktuel at tale om! Det kan også være en oplevelse af, at det er for besværligt eller måske ligefrem, at man ikke KAN komme ned i en tilstand af afslapning. Eksempelvis hører jeg ind imellem udtalelsen: ”Jeg egner mig ikke til at meditere.”
Lad mig lige uddybe, hvad der menes med mental afslapning. Afslapning er en tilstand af vågen, men passiv, bevidsthed. Det betyder at din krop er i hvile, men at sanserne stadig er vågne. Du har oplevelsen af at være ”langt væk”, men uden at du går helt ind i søvnen. Du kender måske fornemmelsen, hvis du har prøvet at meditere. Denne bevidste tilstand af fred i kroppen, som giver fornyet energi.
De fleste af os er i stand til at gå ind i en meditationslignende tilstand, også selvom de aldrig tidligere har mediteret. Måske har du gjort det uden at være klar over det? Tænk bare på de gange, hvor tankerne er fløjet af sted, og du har tænkt på alt og intet, mens du har siddet og kigget ud over havet, engen eller ind et bål. I disse situationer oplever du måske endda at miste fornemmelsen for din krop, eller for hvor længe du har siddet netop der.
At få mentale pauser ind i hverdagen behøver ikke at være bøvlet eller tidskrævende. Sæt dagligt 10-20 minutter af til det. Und dig selv at blive nulstillet og nyd den energi, som det efterføl
gende giver dig. Find et roligt sted uden forstyrrelser og sæt al elektronik på lydløs. Du kan sidde eller ligge ned – falder du meget let i søvn, kan det være en fordel af sidde i en stol. Luk øjnene og fokuser på din vejrtrækning. Dit åndedræt spiller en ekstrem vigtig rolle i afslapningen, så koncentrer dig om at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden – og dybt ned i maven de første par gange.
Tricket til at ramme den virkningsfulde afslappende tilstand ligger i at kunne slå tankerne fra. Dette kan gøres ved at foretage forskellige afledningsmanøvre, der fastholder dine tanker på noget bestemt, så de ikke ”vandrer” rundt til alle de bekymringer og gøremål, som du normalt fylder dit hoved med.
Her får du lidt inspiration til at komme i gang:
Åndedrætsrytme – fokuser tankerne på din vejrtrækning:
Du kan vælge at dit åndedræt skal følge en bestemt rytme. Foretag en indånding, mens du tæller til 5. Dernæst holdes vejret, mens du på ny tæller til 5. Og til slut en langsom udånding mens du tæller til 5. Tæl igen til 5, inden du tager en ny indånding.
Kropsscanning – fokuser tankerne på din krop:
Gennemgå hele din krop i tankerne. Langsomt fokuserer du først på fødderne og på at slappe helt af i musklerne omkring dem. Sådan fortsætter du videre til anklerne, læggene, lårene osv. Del for del, indtil du når hovedet. Hvis du synes det er svært at gøre selv, så findes der mange forskellige apps til din mobiltelefon og på nettet, hvor kropsscanningen er indtalt. Du skal således bare lytte til instruktionerne og følge med i kroppen. Kropsscanninger er i øvrigt ideelle, til hvis du lider af søvnproblemer og ikke kan falde i søvn, da det bringer ro over kroppen og tvinger tankerne væk fra bekymringstanker.
Musikluren – fokuser tankerne på musikken:
En af mine favoritter er musikluren, som i al sin enkelthed går ud på at sætte yndlingsmusikken på og koble af til det imens. Musikkens skift i karakter, tempi og udtryk er med til at holde sanserne ”vågne”, så du ikke falder i søvn. Undersøgelser viser, at musik er stressreducerende og kan virke pulsdæmpende og beroligende. Bemærk dog, at jo langsommere tempo og jo lavere frekvenser, dets mere virkningsfuldt er det. Især instrumental musik, som har hjertelignende rytmer og ikke er al for forudsigelig i melodi og tempo. Meget klassisk musik kan bruges eller decideret meditationsmusik med naturlyde er godt, men har du en playliste med mange stille flydere og evt. stemmer, som du ved bringer dig i ro, så kan det sagtens bruges. Fasthold tankerne på lydene og tonerne. Forestil dig gerne hvilke farver eller udtryk de forskellige passager har, og tag på en lille selvskabt drømmerejse ind i musikken, så du ikke falder i søvn.
Vær opmærksom på, at du i alle øvelser helt sikket vil opleve, at dine tanker alligevel smutter væk fra øvelsen – det foregår tit helt ubevidst. Giv ikke op, når det sker, men registrer det blot og find igen tilbage i fokus. Alle kan gennemføre disse tre øvelser. Og jo oftere de udføres, jo lettere og hurtigere finder du ind i den ønskede tilstand. Selv hvis du ikke når derind, så kan du stadig nyde, at du har afsat tid til dig selv og prioriteret din krops fundamentale behov – og din dag vil uden tvivl føles bedre.
